Sådan fungerer jordvarme.
Grøn energi. Lige under din græsplæne.
Jordvarme er et smart system, der henter energi direkte fra jorden. I sommermånederne varmer solen det øverste jordlag op, så der er lagret nok varme til at opvarme dit hjem og dit brugsvand - selv i de koldeste vintermåneder.
Men hvordan fungerer det præcist? Det graver vi ned i her.
Først skal du have slangerne i jorden.
Et jordvarmeanlæg består grundlæggende af to dele: en række jordvarmeslanger og et kabinet med indbygget varmepumpe.
Når man installerer jordvarme, skal man først have gravet en rande ud på grunden. Det er i den rande, slangerne puttes i.
Selve slangerne er lavet i en kraftig form for plast, som er udviklet med lang holdbarhed for øje. De skal nemlig kunne holde i mange år frem, og eftersom de graves ned i det øverste jordlag, er det vigtigt, at materialerne kan holde til den pågældende jordtype.
Generelt graves jordslangerne ned i cirka én meters dybde, mens længden/mængden af slanger afgøres af det varmebehov, man har i hjemmet.
Når først slangerne er gravet ned, og anlægget i øvrigt er sluttet til, vil en frostsikker væske cirkulere igennem slangerne. Denne væske bliver opvarmet af den energi, solen har lagret i jorden. På den måde kommer væsken opvarmet tilbage til pumpen, hvorefter den anvendes til opvarmning af dit hjem og dit brugsvand.
Varmepumpen sørger for den rette temperatur.
Selve varmepumpen udgør hjertet af dit jordvarmeanlæg. Pumpen er indbygget i kabinettet, hvor den kan omsætte varmen fra slangerne til centralvarme. Pumpen er desuden udstyret med en særlig teknologi, der gør, at den selv kan regulere temperaturen efter behov – så hvis du f.eks. indstiller pumpen til at opvarme dit hjem til 19 grader, regulerer den selv temperaturen i pumpen, så det matcher det ønskede behov, selvom der er koldt udenfor.
Centralvarme sender vand rundt.
Centralvarme er et andet ord for det vand, der sendes ud i dine radiatorer og ud i din gulvvarme, hvis du har sådan noget installeret. Derudover anvendes det også til opvarmning af dit brugsvand – altså det vand, du bruger til at vaske hænder og gå i bad i.
Centralvarmesystemet er generelt det samme, uanset hvilken varmekilde man har. Det vil sige, at det virker på samme måde, hvad enten du har jordvarme, en luft/vand varmepumpe, et gasfyr eller et oliefyr.
Ikke alle husstande egner sig til jordvarme.
Overvejer du at installere jordvarme på din grund? Så skal du være opmærksom på, at det ikke er alle, løsningen egner sig til.
Dette skyldes, at det kræver en relativ stor mængde plads at grave jordslangerne ned. Som tommelfingerregel siger man, at der skal dobbelt så mange slanger til, som du har kvadratmeter, der skal opvarmes i dit hjem.
Det vil altså sige, at har du et hus på 150 kvadratmeter, der skal varmes op, så skal du have et haveareal på 300 kvadratmeter, der kan bruges til nedlægning af slangerne.
Er du i tvivl om, om du kan få jordvarme? Så kontakt en af vores dygtige forhandlere, og tag en snak om dine muligheder.
Læs også.
Grønt og godt.
Der er masser af gode grunde til at vælge jordvarme. Vi giver dig 8 af de bedste grunde her.
Grønt og godt.
Der er masser af gode grunde til at vælge jordvarme. Vi giver dig 8 af de bedste grunde her.
Energistyrelsens Varmepumpepulje.
Få op til 27.000 kroner i tilskud, når du vælger jordvarme til dit hjem i 2023.
Udnyt naturens ressourcer.
Og spar penge på din energiregning.
Med et jordvarmeanlæg kan du langt om længe slippe af med det gamle fossile brændselsfyr. At skifte til grøn og vedvarende energi er dog ikke kun med til at reducere dit klimaaftryk; det er også med til at reducere dine udgifter på sigt.
Det er en investering, der kan mærkes. Og som betaler sig.